Project Description

Skab ”mikrovaner”

Skab ”mikrovaner”

Det generelle princip med at skabe mikrovaner er, at gøre vanerne så lette og naturlige, at de hænger fast og kan overleve, selv når motivationen er på sit allerlaveste.

En af årsagerne til at det er så svært at tillægge sig nye gode vaner, er at vi ofte satser for højt. Vil man tillægge sig den vane at løbe hver dag, er mange fristet til at løbe lange ture fra begyndelsen. Ved at fokusere på den langsigtede motivation for at løbe – at komme i form – vil man være drevet til at løbe lange, udmattende ture. Det er for mange en oversatsning, og vanen skabes aldrig.

I stedet bør man fokusere på de helt små vaner og starte småt fx ved at løbe miniture. Fokus skal flyttes fra at komme i form, til at gøre løb til en vane. Når adfærden sidder fast, kan længden af løbeturene gradvist øges og så følger den gode form automatisk efter.

Ændre gamle vaner – identificér belønning

Hvis du vil ændre eksisterende vaner kan det være en god idé at prøve at identificere, hvad belønningen i virkeligheden består i – især når vi taler om dårlige vaner.

Henter du kage i kantinen, fordi du mangler næring eller ikke kan undvære følelsen du har i kroppen efter du har spist et stykke? Eller er det i virkeligheden, fordi du har brug for 20 minutter væk fra skrivebordet? Hvis det sidste er gældende, er der muligheder for sundere alternativer.

Ændre gamle vaner –     gør det besværligt

Ønskes en dårlig vane lavet om, er det en god idé at ændre radikalt i rutinen rundt om handlingen. På den måde virker handlingen ikke så automatisk, og man kan bedre sætte ind overfor den vane, man vil lave om.

Eksempelvis har mange prøvet at spise en hel skål slik foran fjernsynet, nærmest uden at bemærke det og ude af stand til at stoppe, når man først er i gang. Gøres det ofte, er det i sandhed en dårlig vane, og her kan handlingen ændres. Man kan fx købe slik, der skal pakkes ud individuelt. Det giver ved hver udpakning chancen for at reflektere over handlingen og sætte en stopper for den. Eller mere radikalt: Hvad med at stille slikskålen på badeværelset, så man skal rejse sig for et stykke slik? Ved at gøre vanens ”rutine” mere besværlig, bliver den nemmere at stoppe.

Prøv det derhjemme

Ved at kende opbygningen af vaner i form af udløser, handling og belønning kan du arbejde systematisk og målrettet med at gøre de gode vaner lettere og de dårlige vaner mere besværlige.

Find gerne den overordnede motivation i det store, langsigtede mål for vanen, men sørg altid for at have en mere nær og overskuelig belønning, der kan vedligeholde den daglige motivation for vanen.

Start i det små, indtil vanen sidder fast. Når adfærden først er automatisk vil vejen hen mod det store endemål føles meget, meget lettere.

God fornøjelse!

Eva og Jesper Gilling

TELEFONTIDER

Man.-tors. 8:00 – 16:30
Fredag 8:00 – 14:30
Anmod om tid

FIND OS

GRATIS E-BOG

Rentefri finansiering