Project Description

Forebyggelse og tandbørstning

Forebyggelse

Forebyggelse er blandt andet det vi selv kan gøre for at understøtte vores krop i udførelsen af dens egne – meget effektive – beskyttelsessystemer.

Vi skal:

Bevæge kroppen – fx motionere, gå ture, cykle på arbejde.

Tilføre energi og væske – spise og drikke egnede fødevarer og vand.

Undgå fysiske og psykiske skader – passe på os selv – fx i forbindelse med fysisk aktivitet og arbejdsstress.

Endelig skal vi Rengøre og vedligeholde overflader – fx børste tænder og rense sår.

Ubalancer – som fx hyppigt indtag af sukker eller tobak – fremmer vækst af sygdomsfremkaldende bakterier. At begrænse hyppigheden af sukkerindtag og rygning er derfor en vigtig del af vores eget forebyggelsesarbejde.

Tandbørstning

Renholdelse af overflader er – som de fleste ved – en essentiel del af at passe på sine tænder, og det er med god grund.

Når en tandoverflade er børstet helt ren genopstår det naturlige beskyttelseslag, som hæmmer sygdomsfremkaldende bakterier, svampe og virus.

Det vigtigste sted at rengøre er der, hvor tandkød og tand mødes. Her kan nemlig opstå uhensigtsmæssig bakterievækst, hvis det ikke holdes ren.

Derfor er huskeregel nummer 1 i forbindelse med tandbørstning: Rengøring der hvor tandkød møder tand 360 grader rundt, på alle tænder.

TELEFONTIDER

Man.-tors. 8:00 – 16:30
Fredag 8:00 – 14:30
Anmod om tid

FIND OS

GRATIS E-BOG

Rentefri finansiering