OM TANDKLINIKKEN

Vi er for dig – der ønsker en tandlæge, du kan stole på.

Hos Tandlægerne Studiestræde tilbyder vi dig moderne tandpleje i trygge rammer, der sætter bevaringen af dine naturlige tænder i højsædet. Vi ønsker at hjælpe, så mange mennesker som vi kan, til et liv med så få tandbehandlinger som muligt. Vi har erkendt, at det naturen har skabt, som oftest langt overgår det vi som tandlæger kan producere. Vi respekterer dig og din ret til at vælge imellem de muligheder, vi tilbyder. Vi bruger tid på at forstå dig og ved, at vi kun lykkes i et samarbejde med dig.

Tandlæge Jesper Gilling

Tandlæge Eva Gilling

Eva og Jesper Gilling har begge arbejdet som tandlæger i mere end 30 år. Ni af årene har været i schweizisk tandpleje, som for sin høje kvalitet og sans for detaljer. De har begge tilegnet sig stor viden om nøjagtighed og rettidig omhu ved behandling af tænder, hvilket er tilført deres tandklinik i København centrum. Tandklinikkens behandlinger laves i tæt samarbejde med Eva og Jesper’s kollegaer tandlæge Susanne ,tandplejer Inge og resten af personalet.

“Siden 1991 har vi som tandklinik stort set kun arbejdet med plast og ren porcelæn i stedet for amalgam og guld. Dermed har vi gennem mere end 25 år tilegnet os den viden, der er nødvendig for at beherske de mest tandbevarende plastteknikker.” På tandklinikken i centrum af København arbejder vi med al form for forebyggende tandpleje samt genopbygning af skadede tænder med de mest skånsomme teknikker. Vi anser sygdommene caries og parodontose som sygdomme, alle kan slippe af med. Du vil opleve, at du, efter nogle år hos os, ikke længere har parodontose eller får huller så tit som tidligere. Det kræver dog, at du overholder de regelmæssige besøg og får indført de vaner, som vi hjælper dig med at implementere.

Vi har desuden meget  fokus på godt håndværk, precision og æstetikken i det vi laver til dig. Vi kan med små skånsomme tiltag lave store forbedringer , uden at skade dine tænder.

Vi vedligeholder naturen i din mund – sammen med dig.Vi byder dig velkommen

Eva og Jesper Gilling & Co.

  • Tandpleje uden bekymring

Tandlægerne Studiestræde

Eva og Jesper har bl.a. via deres udlandsophold og international videreudannelse deltaget i kurser med flere af verdens dygtigste tandlæger. Den viden, de har fået, har de taget med sig til deres tandklinik. Derfor er det med stor viden og omhu, at Eva,Jesper og resten af personalet hjælper dig med dine tænder.

Tandlægerne går hver især på kurser i ind- og udland 40 til 60 timer om året. Derudover gør de på tandklinikken meget ud af, at man til enhver tid skal føle sig tryg og veltilpas og samtidig få den viden og behandling, der giver størst tilfredshed. Tandlægerne Studiestræde i København sætter en ære i at have overskud i dagligdagen og for at udvikle og gøre behandlingerne endnu bedre.

  • Du skal bevare dine egne tænder, til du bliver 100 år. Det er udgangspunktet i vores tandklinik.
  • Rådgivning er alfa og omega hos os, både når det gælder tandkødssygdomme (f.eks. parodontose) og sygdomme i de hårde tandvæv (f.eks. huller i tænderne og syreskader).
  • Vi vil lære dig at beskytte og passe på dine tænder, så der opstår færrest mulige skader.
  • Vi sørger for i tide at opdage de mindste forandringer, så skader undgås.
  • Er skaden sket, genetableres tanden skånsomt med de nyeste bonding teknikker.
  • Vi rådgiver dig om de løsninger, der gør dig glad for dine tænder og dit smil.
  • Din sunde tandsubstans er den bedste råvare, så derfor beskytter vi den bedst muligt.
  • Vi kopierer naturen, når din tand skal genopbygges. De nyeste plastfyldninger består af de samme lag som den naturlige tand.
  • Vi gør alt for at bevare dine tænder levende – ved brug af substansbevarende teknikker- et must på vores tandklinik.
  • Vi giver ikke op, før du har et sygdomsfrit tandsæt.
  • Din generelle sundhedstilstand bekymrer vi os også for.