Kompetencer
Både Eva og Jesper har arbejdet som tandlæger i mere end 20 år. Ni af årene har været i schweizisk tandpleje, som er kendt for sin høje kvalitet og sans for detaljer. Dér har vi tilegnet os en stor viden om nøjagtighed og rettidig omhu ved behandling af tænder. Vi har siden 1991 stort set kun arbejdet med plast istedet for amalgam, og dermed igennem 16 år tilegnet os den viden, der er nødvendig for at beherske de nyeste plastteknikker. Vi arbejder med al form for kosmetisk tandpleje, som vi dog foretrækker at kalde estetisk tandpleje. Kosmetisk tandpleje er den amerikanske variant, hvor tandbehandlingen tilpasses et gennemsnitligt idealbillede. Estetisk tandpleje er den europæiske variant, hvor behandlingen tilpasses individet og de naturlige tænder. Vi har via vores udenlandsophold, lært at arbejde sammen med nogle af Europas dygtigste teknikkere. Denne viden har vi bragt med til Danmark, så vi udvælger vores leverandører af tandtekniske arbejder ( porcelænsindlæg, kroner og broer) med stor omhu. Vi går hver især på kurser i ind- og udland i 40 - 60 timer om året.Derudover gør vi meget ud af, at du skal føle dig tryg og veltilpas, så du får den viden og behandling, der gør dig tilfreds.Vi deltager i foreningen dinTandlæge for at få større overskud i dagligdagen til at udvikle og gøre vore behandlinger endnu bedre.
